Børn med solbriller som nyder sommeren

Guide: Gode sommerferiegaver til børn

Har du børn der har fødselsdag i sommerferien? Eller skal de blot forkæles med nogle lækre sommerferiegaver, som de kan hygge sig med i sommerferien? Uanset hvad din grund er til at give gaver til børn om sommeren er, kan du her få inspiration til nogle fantastiske gaveideer. Som du nok allerede har regnet ud, er alle gaveideerne ting, som specielt bruges om sommeren, og derfor også egner sig bedst til at bliver givet her.

Sommerferiegaverne som du får inspiration til i guiden her, er alle gaver, som bruges af børn i næsten alle aldre. Så om det er en ’’bare fordi’’ gave til den 5 årige, eller en fødselsdagsgave til den 10 årige, vil ideerne kunne bruges.

Solbriller til børn

Som sagt er gaverne i guiden nogle som kan bruges til børn i alle aldre, og det må man sige, at solbriller kan. Solbriller til børn kan fås i alverdens former, typer, farver og prislejer. Der er både de tidløse wayfarer modeller, samt runde og firkantede, i både blå, rød, sort, og stort set alle andre farver. Det er bare at vælge et par, som passer til barnet du skal give gaves til alder.

Sådan et par solbriller til børn kan fås fra 50 kr. og opefter, afhængig af, om du køber kendte brands eller en af de ukurante modeller fra supermarkederne. Nu det er en gave, må det gerne være et par solbriller i god kvalitet, som samtidig ser godt ud. Et sådant par kan du få for 150-300 kr. og opefter.

Slik fra Tyskland

Mange børnefamilier tager hvert år til Tyskland, og handler masser af billige varer ved den tyske grænsehandel. Det er særligt populært at gøre dette i sommerferien, hvor hele familien typisk har fri og tid til sådan en dagstur. Det helt store hit når det kommer til varer i de tyske grænsebutikker, er slik. Slik fra Tyskland er nemlig ekstremt billigt, sammenlignet med i Danmark. Her kan du få store slikbøtter med flere kilo vingummier, lakridser eller bolcher i, for under det halve af, hvad du kan i en dansk slikbutik. Hvad mere er, er slik fra Tyskland også en fremragende sommerferiegave til børn.

Det er dog ikke altid, at der kan blive tid i kalenderen til en Tysklandstur til grænsen. Er årets tur på den ene eller anden måde blevet aflyst, kan du i stedet købe årets Tysklandsslik online. Ja – grænsehandlerne har også online webshops, du kan handle fra. Køb slik til børnene her, og spar den lange biltur til grænsen.

Oppusteligt vandland til haven

Hvis sommerferien skal holdes hjemme i år, så har du her den helt perfekte sommerferiegave til børnene. Nemlig et oppusteligt vandland til haven. Ja, du læste rigtigt. Det er muligt at købe et lille vandland til haven, som blot skal pustes op med en pumpe, og derefter fyldes med vand. Et sådant vandland består ofte af et badebassin og en vandrutsjebane, og er typisk stort nok til, at der kan lege adskillige børn i det samtidigt.

Tidligere var havetrampoliner det helt store hit, og derefter badebassiner. Det nye er oppustelige vandland. Giver du dine børn sådan et i sommerferiegave, har de noget at give sig til resten af sommeren. Når sommeren er ved at være over, kan det nemt tømmes for vand, pakkes ned, og gemmes i garagen til næste år, når vejret bliver varmt igen.

Sjove havespil

De seneste år er der kommer rigtig mange nye sjove havespil til. Nogle af dem inkluderer bl.a. stigegolf, Spikeball og KanJam. Det er tid til at komme videre fra kroket og stangtennis, og prøve nogle nye ting. Særligt Spikeball er et super sjovt havespil, som dog kan være lidt svært at lære. Det er ikke for de mindste børn i familien. Det egner sig bedst til børn på 10 år og efter. I har her en slags lille trampolin i midten, og skal så slå en bold ned på nettet, og håbe på, at modstanderen ikke når at slå den tilbage i nettet. Et vanvittigt sjovt havespil, som kan spilles både i haven eller på stranden.

Et bedre havespil til de lidt mindre børn, kunne være et spil som stigegolf. Her har du en slags trappe, hvorpå du skal kaste en snor med en bold i hver ende. Du vil her vinde point, i forhold til hvordan boldene lander. Både stigegolf og Spikeball er super gode sommerferiegaver til børn, og er samtidig noget, som forældre også kan få glæde af. Det er nemlig begge spil, som kan spilles sammen hele familien.